Det gode land

Det gode land
Hvis læseren mener, at Angel er en ukendt egn så tænk på det kendte: England - anglernes land. De kom fra Angel i SLESVIG, disse udvandrere, der sammen med jyder, saksere, keltere, Cæsars romere og normannerne var med til at grundlægge et senere imperium, hvor solen aldrig gik ned.
Til anglerne, der krydsede Nordsøen i det 5. århundrede e.Kr., sluttede sig formentlig også germanske folk fra egne uden for halvøen mellem Flensborg fjord og Slien. Deres sprog var beslægtet med frisisk, som den dag i dag kan minde om engelsk eller rettere omvendt. Da anglerne skønnes at have været de talrigste og stærkeste ved invasionen af England, kom de til at navngive både folket og sproget på De britiske øer.
De fleste danskere kender sagnet om kong Vermund og Uffe. Vermund sad gammel og svag på en holm i Ejderen og tvivlede mismodigt på, om sønnen Uffe hin Spage (sløve) kunne klare sig i en tvekamp med en saksisk kæmpe. Men Uffe, som ingen havde regnet med, vandt kampen med sværdet »Skræp« og dermed (symbolsk) Danmarks uafhængighed. Uffe er rigtig nok. Han er identisk med anglerkongen Offa, der også kendes fra engelsk sagndigtning.

Knicks
Angel ligner det sydøstdanske landskab, som det er geografisk forbundet med ved istidens moræneformationer. Det er et grønt og frugtbart landskab, hvor nu også de gule rapsmarker liver op på farveskalaen. Husumborgmesteren Danckwerth skriver i 1652, at »indbyggerne har stor grund til at sige Gud Herren oprigtig tak for det gode land, som han har givet dem (anglerne)«. Mere prosaisk kan det siges, at en noget større gennemsnitsnedbør end f.eks. den danske sikrer Angel en frodig græsvækst og dermed gunstige betingelser for at drive et klassisk højtstående kvægbrug med den røde anglerko som højtydende race.
Markernes læbælter er de levende hegn på opsatte jordvolde, de kaldes Knicks. Disse blomstrende og bærrige buske og træer er fortrinlige som vildtskjul og udklækningssted for nyttige insekter. De sikrer også et rigt fugleliv. Denne indhegning med Knicks giver landskabet karakter. Den kan historisk føres tilbage til livegenskabets ophævelse og bøndernes frigørelse fra adelen ved kgl. forordning af 1804. En begyndelse var gjort tidligere. Herefter kunne udskiftningen og bortrydningen af skov tage fart.

Adelen
Foruden de jorder, der lå under kronen eller Gottorp slot, var store områder af Angel det slesvig-holstenske ridderskabs ejendom, i Sydangel samlet under 1. Angler godsdistrikt, en slags stat i staten. Adelen varetog justitsmyndigheden og havde kaldsret til præsteembederne. Småfolk fulgte derfor med interesse »de fine«. En gammel kone har givet en prøve på, »wat de Lud seggen vom Adel«. (Hvad folk siger om adelen). Det lød: Stolt as en Rantzau, wild as en Ålfelt, from as en Reventlow«. (Stolt som en Rantzau, vild som en Ålfelt, from som en Reventlow).
Oprindelig var der tale om fødselsadel, men senere kunne borgerlige købe sig ind i de fornemme kredse. Det var således tilfældet med Sönke Ingwer-sen, født 1715 i Langenhorn ved Bredsted. I 1734 rejste han til Java og vendte tilbage med en stor formue. Herefter købte han Gelting for 85.000 Rd. 1759 blev han ophøjet i adelsstanden og fik titlen Baron af Gelting.
1777 optog kejseren ham i den tyske friherrestand. Ingwersen brugte så mange penge til nybygninger af bl.a. teater, kunstsamling, m.m., at man talte om fyrstelig pragt ved »hoffet i Angel«. Fra denne slægt arvede baron v. Hobe Gelting i 1820.

Sprogskiftet
Folkesproget i Angel var dansk til henimod år 1800, men derefter fandt sprogskiftet ret hurtigt sted. Det fremskyndedes af de nationale modsætninger i 1840'rne, krigen i 1848 og indførelsen af dansk kirke- og skolesprog 1850-64. De velhavende angelske bønder foretrak, tildels af sociale grunde, tysk sprog og kultur. De begyndte at tale plattysk med børnene, for at disse senere hen kunne være med på noderne.